Møllevej 7, 4180 Sorø

Hermed udbydes en hel unik ejendom, højt hævet over naboerne og med fri udsigt ud over Sorø til alle sider, beliggende til rolig, lukket vej, lige midt i Sorø by, nær indkøb, skoler og idrætsområde. Der er også kort til søerne i Sorø og Søskoven. Nemme tilkørselsforhold og stiforbindelse lige ved med forbindelse fx ind til byen via den gamle Veddebane.
 
Ejendommen, der er særdeles velplejet, er oprindeligt opført i 1935, men om- og tilbygget først i 2000 med en charmerende, stor 5-kantet karnap i 3 etager. Samtidigt er vinduerne og taget skiftet til et nyt, der er lagt et flot glaseret tegltag, facaden er filtset op og boligen er moderniseret indvendigt.
 
Villaen, der fremtræder lys og utrolig spændende, indeholder: Entre med god trappe til 1. sal og nedgang til en rigtig god kælder - Gæstetoilet - Oprindeligt værelse, nu en del af den store stue - Dejlig stue, der går ud i karnap med havedøre ud til terrasseområdet. Stuen har en ekstra trappe op til 1. sal og en brændeovn - Åbent alrum med udgang til en morgenterrassen - Køkken i god kvalitet.
1. salen, der er uden skråvægge, er indrettet med: Repos - Pænt, lyst badeværelse med både bruseniche og badekar - Stort soveværelse med skabsvæg og smart indbygget reol - Stue, der også går ud i karnappen med super flot udsigt ud over Sorø - Værelse.
Rigtig god kælder med: Vaskerum med niveaufri adgang til haven - Baderum med spa og direkte adgang til sauna - Motions-/aktivitetsrum - 2 diverse rum.
 
Træ- og klinkegulve, delvis med gulvvarme. Ejendommen opvarmes med nem og billig fjernvarme.
 
Skøn have anlagt i flere niveauer med mange stauder, enkelte høje træer og flotte stensætninger. På det høje niveau er der rundt om villaen anlagt et terrasseområde, så man ugeneret kan nyde solen hele dagen, fra om morgenen til, den går ned om aftenen.
 
Dobbelt carport i rigtig god kvalitet. Desuden 2 haveskure.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale