Haverupvej 11, 4180 Sorø

Præsentabel og meget stemningsfuld ejendom, der i 2018 bl.a. har fået nyt naturskifer tag, inddækninger og tagrender i zink, selv gavlene er beklædt med naturskifer, beliggende naturskønt i roligt kvarter til lukket vej i den hyggelige landsby Haverup, lige i udkanten af Sorø med busstoppested for enden af vejen, cykelsti til centrum med butikker, restauranter og skoler samt nær 2 daginstitutioner. Meget tæt på findes den smukke natur ved Grydebjerg Skov, Sorø og Pedersborg Sø. 
 
Boligen, der er dejlig lys, indeholder: Entre med trappe til 1. sal - Gæstetoilet - Stor dejlig lys stue med hyggelig "hævet" pejs, der er muret og udgang til stor træterrasse, i åben forbindelse - Køkken med elementer fra Multi Form, Balmoral granit bordplade og alt i hårde hvidevarer bl.a. amerikansk køleskab - Praktisk baggang med god skabsplads og udgang til flisebelagt ugenert terrasse. 1. salen er indrettet med: Repos med skabe og lille kontorplads ved kvisten - Stort soveværelse (evt. opdeles til 2 værelser) med skabsvæg og udgang til altan - Værelse - Badeværelse med bruseniche.
 
Solceller på taget. Opvarmning fra økonomisk varmepumpe luft-til-vand med gulvvarme i køkken, stue og badeværelse. Gulvbelægningen i stue, køkken og baggang er Junckers massivt skibsparket. Nye spots i stueetagen. Velisoleret med flot energimærke med karakteren A2010. Der er indlagt fibernet. 
 
Boligen er opført i pudset mursten, og har et flot nyt naturskifer tag fra 2018 med tagrender og inddækninger i zink. Vinduer og døre er udskiftet løbende. Ejendommen er spildevandskloakeret. 
 
Fritstående muret udhusbygning på 32 m2 med rødt tegltag, der mangler indvendig færdiggørelse. Flere anvendelsesmuligheder, er du fx selvstændig og har brug for separat afdeling, hobbyrum, teenageafdeling eller lign.  
 
Garagebygning med støbt gulv på 47 m2 med separat vaskerum. Sammenbygget med garagen findes en carport/overdækning på 14 m2 og muret udhus på 8 m2.  
 
Dejlig velanlagt have med græsplæne, træer og få bede. Flisebelagt ugenert terrasse mellem villaen og den fritstående udhusbygning, der går videre over i en træterrasse i hårdttræ, hvor sommerdagene rigtig kan nydes. Regnvandsopsamling i nedgravet tank til havevanding med 3 aftapningssteder på grunden. Hyggelig havepavillon. Charmerende indkørsel, med brosten.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale