Skovvej 10, 4291 Ruds Vedby

TILBUD ØNSKES God, solid villa fra 1945 med fuld kælder og dejlig lukket have bagtil, beliggende midt i Ruds Vedby, tæt på skole, indkøb, station og daginstitution. I byen findes også den flotte herregård Vedbygaard og et skønt søområde. Lige udenfor byen ligger Enemærke Skov og den smukke kuperede natur op til Tissø. Nemme tilkørselsforhold mod fx Slagelse, Sorø og Kalundborg.
 
Villaen indeholder: Entre og gang med udgang ud til haven samt nedgang til kælderen - Pænt badeværelse med bruser - Dejlig lys stue, tidligere 2 stuer, med god brændeovn - Pænt spisekøkken med plads til spisebord.
1. salen, der fremtræder dejlig lys, er indrettet med: Lille repos - Stort værelse - Værelse - Kontor.
Kælderen, der har rigtig god plads, indeholder: Viktualierum - Bryggers med udgang til haven - Fyrrum - 2 disponible rum.
 
Villaen er opført i mursten, pudset op for ca. 10 år siden, har termovinduer, også ca. 10 år, bortset fra enkelte i kælderen samt har et eternittag.
 
Dejlig have bagtil med vestvendt terrasse, smukke tilklippede stedsegrønne planter, græsplæne og drivhus. Forhaven er anlagt delvis som praktisk parkering, bl.a. også til trailer og delvis som have. Garage på 22 m2.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale