Rudsgade 16, 4291 Ruds Vedby

Bolig-/erhvervsejendom med en flot bolig på 143 kvm., og tidligere bagerbutik med baglokale, registreret som erhverv med i alt 99 kvm, og med mulighed for at inddrage i boligen, beliggende centralt midt i Ruds Vedby tæt på indkøb, skole, station og det flotte slot, Vedbygaard. I udkanten af byen findes et område med 2 søer, og kører du bare lidt uden for byen er der også en smuk natur med Enemærke Skov og et skønt, kuperede område i retning af Tissø.
 
Boligen, der fremtræder dejlig lys, er indrettet med: Entre med trappe til 1. sal - Stor vinkelstue med flot trægulv med gulvvarme, væghængt brændeovn og åbent til - Flot køkken - Baggang ud til haven og med en ekstra trappe til 1. sal. 
Fra køkkenet er der direkte udgang til den tidligere bagerbutik med et stort vinduesparti og egen indgang. Bag butikken findes et stort lokale med højt til loftet.
1.salen indeholder: Repos - Gæstetoilet - 4 lyse værelser - Stort lyst badeværelse med bruseniche.
God kælder med bl.a. fyrrum og vaskerum samt opgang til indkørslen. Der er højt til loftet i kælderen, bortset fra i et rum.
 
Trægulve i boligen. Naturgasfyr suppleret af brændeovn. Facaden ud mod vejen er sandblæst og pudset op. Koblede vinduer og termovinduer. Eternittag.
 
Nem, lukket have med gårdmiljø og en stor tagterrasse anlagt oven på garagen. Garagen, der er muret, og på 40 kvm., har automatisk port.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale