Leandersvej 4, 4293 Dianalund

Særdeles velindrettet 1-plansvilla med udestue, beliggende til attraktiv vej, med meget kort afstand ad stisystem til byens store indkøbscenter og Holbergsskolen med idrætsområde. I byens nordlige del ligger stationen og Bøgeskoven. Nem, kørsel til E20-motorvejen ved Sorø.
 
Villaen, der har en rigtig god planløsning hvor hver en m2 er udnyttet og med forældre-/ og børneafdeling, indeholder: Entre (der evt. kan inddrages, hvis man ønsker et større badeværelse) - Badeværelse med gulvvarme og brusekabine - Soveværelse med 4 indbygget skabe - Hyggelig stue med brændeovn og udgang til - Udestue - En del af garagen er indrettet til "værelse" - Køkken/alrum med god skabsplads - Værelse med 2 skabe - Værelse - Praktisk bryggers med installation til vaskemaskine og tørretumbler samt udgang til forhaven. 
 
Boligen fremtræder dejlig lys, fx er alle lofterne malet hvide og mange store vinduer.  
 
Opvarmning via centralvarme fra naturgasfyr, der suppleres af brændeovn. Der er solfanger på taget, der supplerer til opvarmning af brugsvand. Energimærke D. 
 
Villaen er opført i mursten i rødlige nuancer, har termovinduer (en del er skiftet i 2020) og taget er belagt med eternitplader.
 
Hyggelig forhave, med flisebelagt terrasse hvor morgensolen kan nydes. God indkørsel med plads til flere parkeret biler. Vestvendt baghave, der indbyder til leg og hyggelige grillaftener.  
 
Sammenbygget med huset findes en god garage. Fritstående udhus i baghaven.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale