Skolestien 5, Bjerge By, 4480 Store Fuglede

For enden af blind vej og udsigt over marker findes denne veldisponeret og rummelige villa med 5 værelser, beliggende i landsbyen Bjerge med gode tilkørselsforhold til fx Kalundborg og Gørlev. Busstoppested ligger tæt på og der er også kun et par km til dejlig badestrand. I cykelafstand findes den smukke natur ved Tissø.
 
Villaen, der fremtræder dejlig lys, indeholder: Entre - Køkken med rustik væg og mulighed for lille spiseplads - Vinkelstue med træpilleovn og massiv trappe til 1. salen, herfra udgang til - Havestue/overdækket terrasse med udgang til ugenert terrasseområde og haven - Badeværelse med gulvvarme og  installation til vaskemaskine og tørretumbler - Stort gavlværelse.
 
1. salen er indrettet med: Repos med mulighed for at indrette lille kontorplads - 2 gode værelser (væg imellem kan evt. fjernes hvis man ønsker et større, da gulvet under er gennemgående) - Værelse med synlige hanebånd - Værelse.  
 
Opvarmning er træpilleovn med central placering i huset, varmepumpe luft-til-luft og elvarme. Offentlig kloak og tilsluttet vand fra Gørlev vandværk. 
 
Villaen er opført i pudset mur, har termovinduer og eternittag fra 1997.
 
Dejlig solrig og ugenert have med udsigt over marker, der er afgrænset af hæk med bl.a. flagstang og terrasseområde.  
 
Flisebelagt indkørsel, der ender ved fritstående garagebygning i træ.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale