Tersløsevej 13, 4293 Dianalund

"Bakkegården", en præsentabel 4-længet landbrugsejendom med stort stuehus, 3 gode udlænger og 29 ha, beliggende frit på landet, meget tæt på landsbyen Skellebjerg, hvor der findes togstation og nær Dianalund by med daginstitution, skole, idrætsområde og et stort indkøbscenter. Meget tæt på findes også flere skove, hvor Jyderupstien går. Nem hurtig kørsel til Sorø, hvor E20-motorvejen ligger og 20 min. kørsel til Slagelse. 
 
Stuehuset, der fremstår utrolig flot udefra, og med behov for indvendig modernisering, indeholder: Entre med skabe - 2 stuer i forlængelse af hinanden - Stor, lys stue med brændeovn og havedør - Værelse/stue - Pænt badeværelse med både kar og bruseniche - Pænt køkken - Stort værelse - 2 værelser - Bryggers med udgang til gårdspladsen, trappe til tagetagen og installation til vaskemaskine.
På loftet findes et meget gammelt værelse og ellers er resten uudnyttet.
 
Gamle trægulve og parketgulve. Højt til loftet og derfor også dejlig lys. Opvarmning fra nyere, økonomisk pillefyr. Stuehuset er opført i røde mursten med flotte gesimser, har termovinduer og et elegant naturskifer-tag.
 
Solide, murede udlænger med stald, hestestald med 6 bokse, dobbelt garage, lade med synlig trækonstruktioner og flere, mindre rum. Taget på udlængerne er mindre godt.
 
Jorden ligger op til bygningssættet og er fri til købers disposition. Jagten er heller ikke lejet ud. Betalingsrettighederne medfølger.
 
En lille alle med smukke, gamle træer fører op til gårdspladsen, der afgrænses af stuehuset og de 3 udlænger. Nem have med græsplæne og enkelte træer. God udsigt ud over landskabet, også inde fra stuehuset.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale