Lindegårdsvej 6, Hallelev, 4200 Slagelse

"Lindegaarden", er en utrolig hyggelig 4-længet landbrugsejendom med præsentabelt stuehus, der har mange flotte detaljer og rundbuehal på 528 kvm samt 2 ha, der er placeret rundt om bygningssættet. Beliggende frit og naturskønt, helt roligt, med kun 2 min kørsel til Vestermose Natur & Idrætsfriskole med SFO og børnehave, ca. 8 min. nem kørsel til udkanten af Slagelse by, hvor du finder alt i indkøb, skoler, byliv, togstation og E20-motorvejen. Foretrækker du i stedet Sorø, er der ca. 13 min. kørsel.

Stuehuset, der har bolig i stueplan, med højt til loftet og et fantastisk lysindfald fra de høje vinduer, indeholder: Møblerbar entre med god plads og mulighed for placering af trappe til 1. salen, hvis man på et tidspunkt vil indrette den - Værelse - Stue med charmerende brændeovn fra 2006 og udgang til skøn, stor og ugeneret fliseterrasse og haven. Der er god plads i stuen til både en spise- og sofaafdeling - Stort landkøkken - Praktisk bryggers og bagindgang ud til gårdspladsen (rummet mangler færdiggørelse) - Meget stort værelse på over 20 kvm, kan evt. også benyttes som stue. Ind mod stuen er der en adskillelse i form af et New-yorker-dørparti - Mindre gang - Værelse - Stort, lyst badeværelse med spejl, 2 håndvaske, spa (defekt) og bruseniche.
Tagetagen/1. salen er ikke udnyttet og fremstår i dag som et råt loft med 2 store kviste med hver 3 vinduer.

Boligen fremtræder dejlig lys og imødekommende. Massive bambus-/ og klinkegulve, der har gulvvarme overalt fra økonomisk luft-til-vand-varmepumpe. Energimærke C. Facaden er pudset op med respekt for murværket, der har små finurligheder og flotte detaljer, Storke-termovinduer, på 1. sal smukke buede, og eternittag.
Fibernet er lagt ind, så der er god mulighed for hjemmearbejde.

Stuehuset og udlængerne afgrænser en hyggelig flisebelagt gårdsplads med meget grønt. Udlængerne, har cementtagsten og eternittag og indeholder bl.a. Gl stald - Garage - og flere disponible rum. En del af taget på udlængen er faldet sammen og man skal påregne udgift til reparation hurtigst muligt.

Bagtil findes en rigtig god rundbuehal fra 2009 på 528 kvm, brugt som mindre ridehal i den ene ende.

Skøn, klassisk parklignende gammel have, helt ugeneret. Ud over haven og gårdspladsen består den 2 ha store grund af marker, en vinterfold tidligere brugt som ridebane samt en roundpen. Fra grunden er der en skøn udsigt ud over det smukke landskab.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale