Klokkerskov 1, 4293 Dianalund

Hyggelig 3-længet perle med masser af plads til den pladskrævende familie - 223 kvm bolig, 106 kvm sammenbygget udhus (tidligere erhverv/kontor og i boligstandard), et godt værksted på 15 kvm, og dejlig grund, beliggende med god udsigt og frit på landet, for enden af grusvej med udsigt til Tersløse Bøgeskov og meget kort til Dianalund by, der bl.a. byder på skole, daginstitutioner, indkøbscenter og station. Kun ca. 12 min. kørsel til E20-motorvejen ved Sorø.

Ejendommen, der har bolig i de 2 længer og udhus i den 3., indeholder: Entre med klinkegulv og trappe til 1. salen - Stor lys vinkelstue med nyere brændeovn - Åbent hyggeligt landkøkken - Alrum med stor rund karnap, der giver et fantastisk lysindfald og med udgang til haven bagtil - Mellemgang med nedgang til lille kælder, der trænger til istandsættelse - Gæstebadeværelse - Bryggers også med udgang til baghaven - Indgang fra gårdspladsen via lille gang, hvor der står en træpilleovn - Dejlig lys stue med loft til kip og adgang til lille hems.
1. salen indeholder: Repos og gang - Stort soveværelse med loft til kip og fransk altan - Praktisk walk-in-closet, der evt. kan ændres til et lille værelse - Flot badeværelse med fritstående badekar, bruseniche og 2 håndvaske.
Udhusdelen (der tidligere har været registreret som erhverv/kontor, er i boligstandard, dog skal man ikke regne med, at det kan ændres til boligareal) indeholder: Stort værelse med dobbeltdør ud til haven - Mindre værelse - Lyst badeværelse - Stort dejligt lyst rum, tidligere kontor med egen indgang - Godt værksted på 15 kvm. med direkte afgang fra gårdspladsen.

Ejendommen har lyse rum med træ- og klinkegulve. Udvendigt trænger dele af facaderne til vedligehold.

Naturskøn ugeneret have med lille vandhul, flise- og brostenbelagte terrasser. Her er der rig mulighed for, at finde mange sol- og lækroge. Desuden findes også et orangeri/drivhus på 17 kvm. Dejlig stor grund på 2.447 kvm., delvist lukket af med beplantning. Fra grunden er der også udsigt til marker og skov. Hyggelig, østvendt gårdsplads med plads til flere biler.

Overtagelse kan ske hurtigt, hvis køber ønsker det.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale