Bakkevej 21, Vedde, 4295 Stenlille

1-plansvilla med 125 m² bolig + udestue på 25 m² og god høj kælder på 114 m², beliggende i landsbyen Vedde, centralt med nemme, hurtige tilkørselsforhold og med egen togstation, midt mellem Dianalund og Stenlille, begge byer med indkøb og skoler. I Dianalund finder du også bl.a. station, dagsinstitution, skaterpark, et stort indkøbscenter og en byparken. Nærmeste større by er Sorø med E20-motorvejen. Nord for Vedde findes det 8.000 ha store naturområde Åmosen.

Boligen, der består af selve villaen på 125 m² og en hyggelig udestue på 25 m², indeholder: Dejlig stor udestue, der reelt fungerer som en del af boligen - Entre og gang med nedgang til kælderen via en bred trappe - Stor og lys stue, med plads til indretning af både spise-/ og sofaafdeling (her kan der evt. etableres et ekstra værelse) - Stort værelse, tidligere 2 mindre værelser - Soveværelse med skabsvæg - Toilet og vaskeskab - Velindrettet køkken med elementer fra Vordingborg og rigtig god skabs-/ og skuffeplads, evt. mulighed for lille spisekrog.
Rigtig god og høj kælder med: Trapperum - Gang med indhak hvor træpillefyret er installeret - Stort badeværelse med brusekabine, vaskearrangement og installation til vaskemaskine - Stor gildestue, der evt. kan opdeles i 2 rum, da der er 2 vinduer - Hobbyrum/værksted, delvist åbent til - Garage med automatisk port.

Laminat-, tæppe- og klinkegulve. Hvide fyldningsdøre i stueplan. Centralvarme fra træpillefyr. Villaen har termovinduer og i kælderen er det 3 lags. Ejendommen er separatkloakeret. Der er mulighed for fibernet.

Grunden er på 708 m² og primært udlagt med græsplæner, træer, buske og enkelte bede. Dejlig ugenert terrasse og et hyggeligt vandbassin. Desuden endnu en garage og flere forskellige udhuse opført i træ. Flere flisebelagte indkørsler, så god mulighed for at parkere bilerne, trailer, campingvogn eller lign.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale