Møllevænget 23, 4293 Dianalund
Præsentabel og meget rummelig 1-plansvilla med høj god kælder og muret dobbeltgarage, beliggende højt med udsigt ud over Dianalund på en dobbeltgrund, der evt. kan udstykkes, til lukket, rolig vej, i det attraktive villakvarter mellem Holbergskolen og byens store indkøbscenter. Der er meget kort til boldbanerne og et streetsportområde. Dianalund byder også en station, en bypark og Tersløse Bøgeskov i byens nordlige del. Byen er i fortsat udvikling med et aktivt liv og derfor ideel for dig, der er tilflytter.
Villaen, der er velbygget, indeholder: Entre/hall med god garderobeplads og fin trappe til kælderen – Meget stor stue med udgang til den skønne have. Stuen er delvist åbent til – Lys spisestue med havedør til ugeneret terrasse – Lyst, ældre køkken med spiseplads – Bryggers med skabe og udgang til indkørslen – Gang – Værelse – Stort værelse, tidligere 2, med indbyggede skabe – Værelse med skøn udsigt ud over Dianalund by – Badeværelse med badekar – Badeværelse med bruseniche.
Kælderen, der har en rigtig god højde og er på 89 kvm, er indrettet med: Trapperum med flot træbeklædning – Stort vaske- og fyrrum – Meget stort, lyst rum med udgang til en stor terrasse og resten af haven, der ligger i terræn med den del af kælderen – Disponibelt rum, brugt som gæsteværelse.
Flotte parketgulve. Energimærke D. Villaen, der er opført i en høj kvalitet, er muret op i en flot rød mursten, har termovinduer og et eternittag, der ifølge tilstandstandsrapporten kan ligge helt frem til 2053 (dog skal rygningen eftergås). Fibernet er indlagt.
Skøn ugeneret have, der skråner fra huset og ned til et plateau med græsplæne, afgrænset af træer og høj bevoksning, så du har en fuldkommen ugeneret have. Den samlede grund er på 1.628 kvm, og derfor er det muligt at udstykke en grund og bebygge den.
Dobbelt muret garage på 47 kvm med separat udhus/værksted.
En sjældent udbudt ejendom med masser af plads, både ude og inde, samt en super skøn beliggenhed.
Ejendommen kan evt. overtages hurtigt, hvis køber ønsker det, men det er dog ikke et krav.
Kontakt os
-
Peter Due
- Indehaver, cand. oecon. og ejendomsmægler MDE
- E: peter@peterduebolig.dk
- T: 57832288