Skellebjergvej 45, 4293 Dianalund

Velholdt mindre landbrugsejendom med godt bygningssæt bestående af stuehus i 1 plan, gode udlænger, bl.a. en maskinhal på 165 kvm, og ca. 3,2 ha, beliggende frit på landet, med meget nemme tilkørselsforhold. Kun ca. 3 km til Dianalund by, hvor du finder skole, daginstitution, idræt, et stort indkøbscenter, togstation og et aktivt, socialt liv, perfekt for dig, der fx er tilflytter. Der er ca. 12 min. hurtig kørsel til E20-motorvejen ved Sorø og også god forbindelse mod Slagelse.

Stuehuset indeholder: Entre - Gæstebadeværelse - Stor vinkelstue med udgang til dejlig, vestvendt terrasse. I vinklen af stuen kan der evt. etableres et ekstra værelse, hvis det mangler. God udsigt over markerne fra stuen – Dejligt, lyst køkken med spiseplads - Bryggers med vaskemaskine og udgang til gårdspladsen - Fordelingsgang med mange skabe - Klassisk grønt badeværelse med badekar og bruseniche, nu moderne igen – Soveværelse med skabsvæg – Værelse med skabe.

1-planshuset er opført i 1974 i pæne gule sten, har termoruder og eternittag. Derfor får du også en god udvendig skal og en fin indretning. Der er elvarme, dog suppleret af en økonomisk luft-til-luft-varmepumpe og brændeovn. Tilkøbes endnu en luft-til-luft-varmepumpe, vil huset være godt dækket af varmemæssigt, dog vil det være en fordel at efterisolere loftet. Fibernet.

Stuehuset afgrænser sammen med bygningerne en stor, præsentabel gårdsplads med masser af plads til gæsternes biler. Her er også anlagt en hyggelig morgenterrasse.

Udlængen, der er på 290 kvm, er som huset muret i gule mursten og bygget i 1977 med senere tilbygning. Her finder du en stor garage med plads til bl.a. 2 biler og automatisk port samt en stald med støbt loft.

Maskinhallen, der også er fra 1997, er på 165 kvm. og med stor port i gavlen.

Grunden på de 3,2 ha ligger op til bygningssættet og består af den store gårdsplads, en nem have med drivhus og skøn udsigt over markerne, agerjord på ca. 2,6 ha, og et mindre naturareal med træer og bevoksning. Agerjorden er bortforpagtet, men køber kan disponere over den fra september 2028, hvis den opsiges. Ellers fortsætter forpagtningen. Jagten er fri til køber.

Der er mulighed for at overtage ejendommen hurtigt, hvis køber ønsker det, men det er dog ikke et krav fra sælger side.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale