Skyttevej 1C, 4293 Dianalund

Super, flot klassisk villa med pæn pudset facade og et solidt, rødt betontag, beliggende til rolig, hyggelig vej i attraktivt villakvarter, lige over for Tersløse Bøgeskov. I cykelafstand findes bl.a. 365, byens indkøbscenter, Holbergskolen med idrætsområde, daginstitution, stationen, byparken og street-sport-området. Dianalund er en by i konstant udvikling med et aktivt, socialt liv, så du vil hurtigt føle dig hjemme også som tilflytter. Nem, hurtig kørsel til fx Slagelse og Sorø, begge byer med adgang til E20-motorvejen og intercitytog.

Villaen, der er holdt i lyse farver og fremstår utrolig lys, indeholder: Entre med præsentabel trappe til 1. salen, hvor der er indhak under trappen, praktisk som garderobeplads - Toilet - Værelse indbygget skab - Hyggelig og lys stue med dobbelt havedør ud til den skønne have. Stuen er åben til - Alrum med ekstra skabe, brændeovn og også her en dobbelt havedør - Åbent, lyst køkken med grebsfri elementer fra Kvik - Baggang med loft til kip og ovenlysvinduer. Desuden skabe, installation til vaskemaskine og udgang til lille hyggelig terrasse og bagsiden af huset - Badeværelse (håndvasken er ikke tilsluttet) med loft til kip og ovenlysvindue.
1 salen, der har lofter til kip med synlige hanebånd, flotte trægulve og et super godt lysindfald fra flere ovenlys-/ og gavlvinduer, indeholder: Stort repos med hems og mulighed for at etablere et ekstra værelse - Lille praktisk depotrum - Stort gavlværelse, der evt. også kan opdeles i 2 værelser, hvis der er behov for det. Ud mod reposset er isat et vindue øverst i kippen i væggen, så begge rum får ekstra meget lys.

Sammenbygget med villaen findes et godt udhus på 26 m2 med støbt gulv, vindue mod haven og rigtig god skabsplads.

Udvendigt fremtræder villaen charmerende og solid med termovinduer og et flot, rødt tag med betontagsten. Gulvene er med træ, klikfliser og klinker/fliser. Hvide fyldningsdøre. Centralvarme fra naturgasfyr og brændeovn. Ejendommen er separatkloakeret, og der er mulighed for fibernet.

God og bred flisebelagt indkørsel. Garage opført i træ, der trænger til en kærlig hånd.

Charmerende gammel have med træer, buske, græsplæne mm. Desuden finder du bl.a. også her et drivhus, en pergula med vindruer, vandbassin og brændeskur.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale