Nøddestivej 4, 4291 Ruds Vedby

Sødt lille fritidshus – med mulighed for opførelse af en ny helårsbolig - beliggende frit og højt på landet, med skøn udsigt ud over det smukkede, bakkede landsskab, og meget tæt på det 8.500 ha store naturområde, Åmosen, hvor du finder en skøn natur, fred og ro samt et rigt fugle- og dyreliv. Nærområdet byder også på flere skove. Der er ca. 4 km til nærmeste togstation og ca. 5 km til Dianalund by med bl.a. et stort indkøbscenter og skole. Nem tilkørsel til Skovvejen, der forbinder Kalundborg og København.

Fritidshuset, der har fået nyt tag i 2016, indeholder: Entre – Køkken – Stue med brændeovn – Værelse – Baderum med bruser. Huset er fuldt brugbart med de begrænsninger, der følger af, at huset er gammelt og er ret lille. Så ønsker du et fritidshus på landet, finder du her din egen landlige perle.

Sammenbygget med huset findes et godt muret udhus på 19 kvm.

Velplejet grund og have, også med skøn udsigt. Der er indlagt vand fra Dianalund Vandværk og el. Mulighed for fibernet.

Ønsker du i stedet at opføre et nyt helårshus har Sorø Kommune givet et forhåndstilsagn om, at ny helårsbebyggelse kan opføres. Et endeligt og bindende tilsagn kan først forventes, når et konkret byggeprojekt har været forelagt kommunen.

Normalt skal nybyggeri i det åbne land i Sorø Kommune opføres som et længdehus med en taghældning på 40-50 %, men boligen kan dog sagtens kun være i 1 plan, så tagetagen altså ikke udnyttes.
Tagmaterialet skal normalt være rødt tegltag, stråtag, eternit el. lign., men der ses dog også andre materialer på landet i kommunen, bl.a. sort tegltag og tagpap.
I nogle tilfælde gives der tilladelse til at flytte et nyt hus længere ind på grunden.

For nærmere til byggeriets udformning henvises der til Sorø Kommune, afdelingen for Teknik, miljø og drift. Forinden kan man med fordel læse kommunens administrationsgrundlag for landzonebestemmelser, der også kan ses på vores hjemmeside under dokumenter.

Det må forventes, at der skal laves nyt afløbssystem ved nybyggeri. Pt. er der ingen krav til, hvornår et evt. nyt hus skal bygges.

De små højspændingsmaster på den anden side af bakkekammen forventes nedrevet og jordlagt. Tidshorisonten herfor forventes at blive fastlagt i 2028. Der er ca. 75 m til nærmeste mast.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale